Posted on: 29. oktober 2021 Posted by: admin Comments: 0

Er dine gulve trætte og slidte at se på? Så kan det godt være, at du skal overveje at få en professionel gulvmand ud og kigge på dine gulve. De kan som oftest hjælpe dig med at vurdere dine gulve helt uforpligtende samt rådgive dig i forhold til, hvad der vil give bedst mening og en pris herpå. 

Det kan være forskelligt, hvad der er den bedste behandling for netop dit gulv. Men en ting er sikkert, langt de fleste gulve kan reddes af en professionel gulvmand. 

I størstedelen af tilfældene, vil det være nok at slibe gulvet. Her går man ind og fjerner det øverste lag af gulvet. Det vil sige, at man fjerner eventuel tidligere lak og efterbehandling, som gulvet har fået. Derudover fjerner man slid, ridser og lignende, så det rå trægulv kommer frem igen. I nogle tilfælde hvis gulvet er meget slidt og har større ridser og hakker, så kan det være, at man er nødsaget til at afhøvle gulvet først – lige netop dette er det også oplagt at få en professionel gulvsliber til at vurdere. 

Hvis gulvet skal afhøvles først, så går man ind og høvler et dybere lag af gulvet. På den måde kan man fjerne større hakker og mærker. Efter en afhøvling skal gulvet stadig slibes, her bliver det slebet fint og jævnt. Når det er gjort, er det tid til at vurdere, hvilke ønsker man har for looket på sit gulv samt forestillinger om vedligeholdelse. Der findes en masse forskellige efterbehandlinger, som alle har forskellige egenskaber og kræver forskellig vedligehold. Det er derfor vigtigt, at du også her søger råd hos en professionel gulvmand, da de kan hjælpe dig med at omsætte dit ønske til virkelighed. Ønsker du for eksempel et lyst men lakeret gulv, hvor du måske undgår den lidt gule farve, som trægulv kan få, så kan du med fordel vælge en hvid lak, og eventuel mat hvis du ikke ønsker, at gulvet skal skinne alt for meget. Der er personligt min favorit efterbehandling, også fordi jeg synes, at den er super nemt at vedligeholde, og passer du rigtig godt på dine gulve, så kan du have glæde af en gulvbehandling i rigtig mange år.