Stranden er en åben legeplads for aktiviteter. Og når sommervejret er allerbedst, er det da også her, at mange netop befinder sig – og det er ikke helt uden grund. Der er tilpas meget at lave på en strand, at man let kan få en hel dag til at gå med at opholde sig på stranden.
Heldigvis er der mange muligheder for netop dette rundt omkring i Danmark, og nedenstående forslag til aktiviteter er noget, du kan foretage dig på mange af strandene. Læs mere herunder og lad dig inspirere til din næste tur til stranden.
Bade i vandet
Ja, helt oplagt og lige til højrebenet kan du naturligvis bade i vandet. Kvaliteten af badevandet er heldigvis høj de fleste steder i landet, og temperaturen er i sommerdagene også helt acceptabel i forhold til at hoppe i. Der er derfor ikke noget så skønt som en frisk dukkert, og du kan jo også tage badedyr eller andre ting med, så du kan ligge og slappe af ude på vandet og bare nyde det gode vejr og ren afslapning og ferie.
Dykke
En anden oplagt aktivitet i vandet er dykning. Det kræver øvelse, og det er også vigtigt at tage på et kursus først, så du har helt styr på, hvad du gør. Derfor er det også en god idé at have en instruktør med de første par gange.
Og så er det ellers bare med at tage på udforskning under havets overflade. Der gemmer sig en helt ny verden, som du aldrig har drømt om, med mange flotte planter og spændende dyr.
Lede efter rav
Det er også meget oplagt at gå rundt i strandkanten og lede efter rav. Det kræver tålmodighed, men det kan også være dejligt afslappende at gå rundt i stilhed og kigge fokuseret for at lede efter de små stykker af rav.
Hvis du vil gøre det lidt lettere for dig selv, kan du købe en UV lygte, der lyser med et specielt lys, der gør det muligt for dig bedre at kunne få øje på rav. Her kan det være, at det er lettere hen mod aftenen, når det er lidt mørkere, men det er i hvert fald værd at give et forsøg. God jagt.
Lege med sand
I Danmark er der også mange sandstrande, er disse er allerbedst til børnefamilier. Her kan i kaste jer ud i en masse sjove lege med sand, og det er virkelig kun fantasien, der sætter grænser, når I skal finde på ting at lave med sang.
Spille spil
Der er mange sjove ting, du kan spille, når du er på stranden. Du kan spille stangtennis, kaste med bold eller ander sjove lege. Det er typisk sjovest, hvis I er to, så I sammen kan spille med eller mod hinanden. Især hvis det er en sandstrand, er det fantastisk at kunne kaste sig rundt i sandet under et sjovt spil. I kan også spille kongespil, hvis I er flere sammen, hvor det gælder om at vælte hinandens træfigurer. Det kan der hurtigt gå mange timer med.