Der er faktisk mange grunde til, at man skal have en sauna derhjemme. Det er nemlig rigtig sundt at gå i, men det er de færreste, som gør det regelmæssigt. Ved at have en sauna derhjemme, kan man begynde at gøre det regelmæssigt og høste alle fordelene ved at gøre det. En sauna behøver bestemt heller ikke være kæmpe stor og tage en masse plads. For eksempel findes der de helt små, hvor der kun lige er plads til en person. Men man kan altså også få nogle med betydeligt mere plads.
Forskellige typer saunaer
Saunaer er rigtig populære mange steder i verden, men især i Norden bliver de brugt meget. I Finland er det for eksempel meget normalt at have en sauna derhjemme. Saunaer er tit blevet set som en måde at rense kroppen på grundet de høje temperaturer. En sauna er mellem 70-100 grader varm, men hvis man tager vand på saunastenene, er det oftest kun 70-80 grader.
Der findes forskellige typer af saunaer. For eksempel er en infrarød sauna blevet mere og mere populær i løbet af de seneste år. Denne type skaber varme igennem elektromagnetiske bølger, som går helt ind i kroppen. Strålerne trænger nemlig omkring 4 centimeter ind i kroppen, og det er altså så selve kroppen, som bliver helt varm. Mange bruger infrarøde saunaer til at hjælpe vægttab på vej, samt komme af med kroppens affaldsstoffer.
Der er også de helt traditionelle saunaer, som bruger en saunaovn og saunasten til at skabe varme. Da de er en del varmere end en infrarød, bruges de tit, når man laver saunagus. Her bader man nemlig i iskoldt vand imellem saunabesøgene. Først bliver man altså godt varm, så iskold og så godt varm igen. Man kan sagtens gentage dette flere gange.
Så mange helbredsmæssige fordele er der ved at gå i sauna
Flere studier har bevidst at en saunatur er med til at forebygge højt blodtryk ved at forbedre blodcirkulationen. Dette sker selvfølgelig grundet varmen, men også fordi man ofte slapper helt af. Flere siger også, at muskel- og ledsmerter som for eksempel gigt lindres. Folk med disse typer smerter kan altså virkelig drage fordel af en hjemmesauna.
Desuden har den høje varme og damp også gode effekter på selve huden. Man får nemlig både reduceret sine rynker samt fugtet sin hud.
Der findes dog også fordele for det mentale helbred. Studier har nemlig vist, at ens mentale helbred bliver styrket med regulære saunabesøg. Stress symptomer lindres også af en tur i saunaen, da man slapper så meget af. Mange siger også, at en omgang mindfulness i saunaen kan gøre underværker. Mindfulness er jo i sig selv super godt, men effekten forstærkeres under den slags forhold.
At gå i sauna har altså rigtig mange fordele. Det er dog utroligt vigtigt, at man drikker en masse vand inden, da man ellers godt kan få det dårligt med hovedpine. Desuden skal man huske, at en saunatur ikke bør vare meget over 25 minutter.