Der findes et hav af kaffemaskiner på markedet, og det kan være svært at finde den rigtige. Når du skal vælge kaffemaskine, er det vigtigt at tænke over, hvad du vil bruge den til. Et ekstra råd er: Hvis du støder på et kaffetilbud, der lyder for godt til at være sandt – så er der nok nogle ulemper eller udgifter gemt under overfladen.
Er det for eksempel primært til hjemmebrug, eller skal den også bruges i virksomheden? Vil du gerne have en maskine, hvor du skal male kaffebønnerne selv, eller foretrækker du en mere simpel model med indbygget kaffekværn? Vi giver dig her et overblik over de forskellige muligheder og hjælper dig med at finde den helt rigtige kaffemaskine til dine behov.
1) Hvor meget skal kaffemaskinen bruges?
Du bør undersøge, hvor mange kopper kaffe, maskinen kan brygge om dagen, samt hvor stor vand- og bønnebeholder den har.
2) Hvor mange kaffedrikke skal den kunne brygge?
Skal kaffemaskinen kun kunne brygge almindelig sort kaffe, eller har du også brug for, at den kan brygge andre kaffedrikke som for eksempel latte?
3) Hvor meget må maskinen fylde?
Afhængigt af, hvor maskinen skal stå, skal du finde ud af, hvor stor den må være – du bliver træt af den, hvis den fylder al din bordplads i køkkenet. Designet skal også helst passe til din indretning, hvis den skal stå fremme.
4) Hvor meget arbejde vil du selv lave?
Skal du bare kunne trykke på en knap, og så vil kaffemaskinen brygge dig den ønskede kaffedrik, eller vil du gerne selv have magt over bryggeprocessen?
5) Kan den bruges til andet end kaffe?
Skal den kun kunne brygge kaffe, eller har du også brug for varmt tevand eller måske endda kakao?
6) Hvordan rengøres den?
Hvor vigtigt er det for eksempel for dig, at kaffemaskinens dele kan komme i opvaskemaskinen?
7) Hvor meget vil den koste i drift og vedligeholdelse?
En kapselkaffemaskine er relativt billig i indkøb, men tilsvarende dyr i drift.