Posted on: 1. januar 2022 Posted by: admin Comments: 0

Har du hund, eller skal du snart have det? Har du styr på hundens sengeplads? Der er et væld af hundekurve at vælge imellem, så det kan være svært at vælge den helt rette. Hvis du er i tvivl, kan du læse videre her, så du kan finde ud af, hvad du skal overveje, inden du køber.

Menneskets bedste ven

Man siger, at hunden er menneskets bedste ven, og det er med god grund. Hunden er da også det mest populære kæledyr i Danmark, så det er intet under, hvis du også er en af de mange hundeejere i verden. Men en hund er jo ikke bare en hund; alle hunde har alt unikke personligheder, og hver hundeejer har deres eget særlige forhold til deres hund. En hund spreder utroligt meget glæde og utrolig mange smil, og derfor fortjener den helt klart det bedste af det bedste; også når det handler om dens hundekurv.

Et komfortabelt sted at sove

Det er vigtigt for hunden at have mindst ét sted at sove, som er helt dens eget. Du tænker måske, at den bedst kan lide at ligge på gulvet, hvis det er der, du ser den mest, men det kan sagtens bare være fordi, at den prøver at være tæt på dig og følge med i, hvad der sker, og den har bedst udsyn, hvis den altså ligger på gulvet. Med en hundekurv har den et privat sted, hvor den kan slappe helt af og eventuelt sove om natten. Det kan også være rart med flere hundesenge rundt i huset, så den for eksempel har en i stuen, en i dit soveværelse og en i hjemmekontoret.

Hård eller blød kurv?

Der findes et stort udvalg af kurve, og det kan være svært at finde hoved og hale i. Der findes for eksempel både bløde og hårde kurve. De bløde kurve er lavet af stof; både kanter og bund er sat sammen og fyldt med pudefyld, som er blødt og komfortabelt. De hårde kurve kan være lavet af plastik eller flet, hvor der er lidt mere stabilitet og støtte i kurven. Det er vigtigt, at den hårde kurv har en pude i bunden, så den stadig er komfortabelt. Det er forskelligt fra hund til hund, hvilken kurv den foretrækker, men den burde kunne trives med begge dele uden problemer.

Kurvens størrelse

Kurvens størrelse skal selvfølgelig passe med størrelsen af din hund. En lille hund kan godt have en stor kurv, men det går ikke, at en stor hund har en lille kurv. Hvis du har en hvalp, skal du købe en kurv, der vil passe til hvalpes voksne størrelse, så du ikke skal købe en ny hundekurv, hver gang den vokser ud af den gamle.

Komfort i hundestørrelse

Som du kan se, er det vigtigt med en hundekurv, og det er noget, som din hund bestemt vil komme til at bruge. Overvej, om din hund bedst vil kunne lide bløde eller hårde kurve, og hvilken størrelse, kurven skal være i. Så er du nemlig godt på vej til at købe den rette hundkurv!