Posted on: 17. oktober 2022 Posted by: admin Comments: 0

Leder du efter en ny aktivitet til dig eller dit barn? Motion er vigtig for alle i alle aldre, men det kan være svært at finde lige netop den rette sport for dig. Måske er du ikke så glad for holdsport, eller boldspil. Så skulle du måske prøve parkour! Parkour er den helt rigtige fysiske aktivitet for dig der elsker at bevæge dig, men måske syntes at en klassisk løbetur er lidt for kedelig. Parkour klubber er blevet mere og mere populære i løbet af de sidste par år og der findes efterhånden en hel del i Danmark. Så hvis du ønsker at prøve kræfter med parkour er der sikkert en klub i nærheden af dig!

Myten om parkour

Mange går måske og tror at parkour er en farlig aktivitet, fordi de har set videoer på internettet af folk der springer rundt på bygninger i faretruende højder. Men parkour er meget mere end bare det, og er en bevægelsesform der egner sig både for begyndere såvel som erfarne udøvere! Den grundlæggende ide bag parkour er at bevæge sig i et hurtigt flow, og komme fra et sted til et andet kun ved brug af kroppen og det omgivende miljø. Derfor er parkour også særligt populært i bybilledet hvor gelændere, vægge, store og små bygninger bruges til at komme hurtigere frem. Som nybegynder indenfor parkour kan man derfor tilpasse ruter og flow efter ens eget udgangspunkt og langsomt arbejde sig op.

Parkour og mental udvikling

Faktisk er parkour slet ikke en sport. Det er en bevægelsesform, hvor man bevæger sig gennem omgivelser i et effektivt flow. Det kan derfor nemt tilpasses den enkeltes niveau og kunnen. Parkour tillader udøveren at føle sig fri og bevæge sig i nuet, uden restriktive regler og begrænsninger, hvilket er en grundfilosofi for faste udøvere af parkour. Flere beskriver det som en fysisk disciplin, der bidrager til fysisk men også særlig mentalt udvikling og velvære, netop fordi man kan føle sig fri og ubegrænset.

Parkour klubber

Som udgangspunkt er parkour en disciplin som udøves individuelt. Men i parkourklubber har du mulighed for at mødes med andre ligesindede og dele tips og tricks, samt lære sjove ruter at kende. På den måde bliver parkour et fællesskab som alle kan tage del i, uanset erfaring og baggrund.