
Ordentligt børnetøj er typisk ikke ligefrem billigt. Derfor gør du klogt i at passe så godt på tøjet som muligt. Vi giver dig fem gode råd, som kan hjælpe dig med at forlænge levetiden for de mindstes garderobe.
Sæt garderoben i system
Først og fremmest bør du overveje løbende at skifte ud i barnets skab, så tøjet passer til både årstiden og barnets størrelse. Har du færre og mere relevante muligheder, vil tøjet nemlig i højere grad blive slidt jævnt.
Noget ødelagt tøj kan reddes, mens andet må smides ud. Er der huller i garderoben, kan du med fordel lægge vejen forbi Hanevild, der specialiserer sig i kvalitetstøj til de mindste. Se tøj til piger og drenge i deres webshop.
Følg vaskeanvisningerne
Når børnetøj er meget beskidt, får de fleste af os lyst til at skrue så højt op for temperaturen på vaskemaskinen som muligt. Men tøjet bliver ikke nødvendigvis mere rent af dette. I stedet risikerer du blot, at tøjet mister både form og farve. Vend altid tøjet på vrangen, brug vaskepose til særligt sarte stykker, og vask helst ikke ved mere end 40 grader.
Lufttør
Lufttørring slider langt mindre på tøjet end en tørretumbler. Hvis du endelig skal bruge en tørretumbler, skal du sikre dig, at tøjstykkerne kan tåle det og så vidt som muligt tørre på lav varme.
Lær barnet at passe på tøjet
Jo ældre barnet er, jo nemmere ved barnet have ved selv at være med til at passe på sit tøj. Lær barnet at hænge en trøje op, folde bukser og lægge beskidt tøj i vasketøjskurven i stedet for på gulvet.
Reparér hurtigt
Løse knapper og små rifter i tøjet er nemme at fikse, hvis du tager problemerne i opløbet. Anskaf dig en boks med sygrej, som du kan hive frem, når noget af barnets tøj trænger til en mindre reparation.