Posted on: 9. maj 2025 Posted by: admin Comments: 0

En god stegepande er en uundværlig del af ethvert køkken, men hvis du har sat dig for at købe en ny, er det ikke altid et nemt valg. Udvalget er stort, og det kan være svært at gennemskue, hvad der egentlig adskiller de gode modeller fra dem, der ikke er værd at bruge penge på.

Hvis du vælger forkert, risikerer du ujævnt stegt mad, fastbrændte rester og frustrationer i hverdagen. Derfor er det værd at bruge lidt tid på at vælge den pande, der passer bedst til dine behov. Med de rette overvejelser bliver det lettere

Den skal have en passende størrelse

Det første, du bør overveje, er størrelsen på stegepanden. Den skal passe til den type madlavning, du oftest laver. Hvis du primært laver mad til dig selv eller dig og en partner, er en mindre pande på 20-24 centimeter i de fleste tilfælde nok.

Men hvis du ofte laver mad til flere personer eller gerne vil kunne stege flere ting på én gang, vil det sandsynligvis være en god idé at vælge en model, der måler mellem 28 og 30 cm.

En for lille pande kan gøre det svært at få plads til det hele, og det kan føre til, at maden ikke bliver stegt ordentligt. Omvendt er det heller en fordel at have en alt for stor pande, da den bruger unødig meget energi og kan være mere besværlig at opbevare.

Vælg en model med non-stick-belægning

Non-stick-belægning er ikke noget, du finder på enhver stegepande, men det er vigtigt at gå efter, hvis du vil have den bedste stegepande. Det gør sig især gældende, hvis du vil have bedre forudsætninger for at sikre, at maden ikke brænder på eller sidder fast.

Det gør det nemmere at tilberede alt fra æg og pandekager til fisk og grøntsager. Desuden vil det også medføre, at det bliver lettere at rengøre en pande med belægning, da madrester ikke sætter sig fast på samme måde.

Dog skal du være opmærksom på at bruge redskaber af træ, plast eller silikone, da der ellers er en risiko for, at du kommer til at ridse belægningen. En god non-stick-belægning gør din madlavning mere overskuelig, ligesom den kan spare dig for en del tid.

Gå efter en stegepande med gode anmeldelser

Inden du køber, er det en god idé at læse anmeldelser fra andre, der allerede har både købt og brugt den pågældende stegepande. Det er som regel den bedste måde at få et ærligt billede af, hvordan stegepanden fungerer i praksis.

Nogle pander ser flotte ud og lover en del, men viser sig at være svære at arbejde med eller hurtigt bliver slidte. Når du læser andres erfaringer, får du indblik i både styrker og svagheder, som du ikke nødvendigvis kan finde ud af ved blot at læse en produktbeskrivelse.